Bente Schønemann

Tokkerodvej 20, Morud

Hvem er jeg?

  • Jeg er født i 1963.
  • Jeg er uddannet skolesekretær.
  • Jeg er gift med Lars. Sammen har vi 4 voksne børn.
  • Ansat i dette dejlige, livsbekræftende job som dagplejer siden 1993.
  • Jeg er certificeret af Friluftsrådet som naturdagplejer Grønne Spirer og Spring ud i naturen.
  • Jeg sidder i forældrebestyrelsen i distrikt Havrehed og er kontaktperson for dagplejerne i Morud, Veflinge og pr. 1.8.23 for dagplejerne i Hårslev.
  • I min fritid nyder jeg at være sammen med min familie og er rigtig glad for at være i naturen.
  • Desuden sidder jeg i butiksudvalget i vores lokale
    Dagli’ Brugs og i bestyrelsen i Søndersø Brugsforening.

Mine åbningstider

  • Mandag til torsdag: Kl. 6.30 til 16.15
  • Fredag: Kl. 6.30 til 15.30

Mine værdier

  • Jeg elsker at være sammen med børnene, såvel i
    naturen som hjemme.
  • Hvert barn er i centrum i en tryg, anerkendende og udviklende hverdag, så barnets kompetencer bliver udfordret og styrket.
  • Hos mig får barnet én farve på knage, service m.m. Det er med til at gøre barnet trygt, han/hun får ejerskab og en følelse af at høre til.
  • For mig er et godt forældresamarbejde med gensidig åbenhed og respekt vigtigt.
  • Jeg er meget bevidst om, at jeg passer jeres kæreste eje og meget opmærksom på, at barnets trivsel er det allervigtigste

Personlige egenskaber

  • Jeg er positiv, imødekommende, engageret, omsorgsfuld, stabil, kærlig, nærværende og tålmodig.
  • Her nyder vi naturen, uanset vejret. Sammen kigger vi på regnorme, snegle og hopper i vandpytter, klatrer, kravler, ruller, løber, leger m.m.
  • Der skal være plads til både fordybelse og spontanitet, hvis vi støder på noget, som skal undersøges.

Jeg brænder for

  • Vi er meget udendørs og lader os ikke afskrække
    af en regnbyge.
  • Med ladcyklen kører vi en tur ud
    på landet, i skoven til Langesø, m.m.
  • Fra jord til bord – vi sår og høster.
  • Vi leger i haven og besøger byens legepladser og
    meget andet.
  • Vi synger rigtig meget og har sangkuffert, hvor
    der er ting, som passer til sangene.
  • Vi læser mange bøger og arbejder med dialogisk
    læsning.
  • Jeg tilbyder sund og nærende kost.
  • Vi går i Legestue i Adamsminde Børnehave.

Mine omgivelser

  • Jeg bor på landet og nærmeste nabo til Ditlevsdal Bisonfarm. Der er bisonfolde rundt om min have, så vi har meget fornøjelse af at kigge på
    bisonokser og traktoren når dyrene skal fodres.
  • Jeg har en stor have med en lille ”skov” som vi leger i.
  • Mit legeværelse ligger i forbindelse med køkkenet og
    børnene har masser af plads at lege på.

Særlige indsatsområder eller viden

  • Da de første leveår er de vigtigste i livet, sætter jeg en
    stor ære i at give børnene et godt fundament til
    deres videre færd. For mig er vigtigt at børnene er glade, trygge og
    harmoniske.

  • Det betyder meget for mig, at de i
    deres dagplejetid hos mig bliver så selvhjulpne som muligt.

  • Jeg gør meget ud af at styrke børnene både
    motorisk og sprogligt.

  • Jeg har deltaget i mange kurser bl.a. Grundkursus for dagplejere, Motorik og omsorg, Sprogleg, Samarbejde, Børns udtryksformer, Anerkendende pædagogik, Læreplaner, Erfarne dagplejere. Børns kost og ernæring, Hensyn ved for tidlig fødte børn, Grønne spirer, Spring ud i naturen.

  • Førstehjælp.

  • Dagplejeuddannelsen modul 1 – 2014
    Samspil og relationer i pædagogisk arbejde
    Leg med sprog
    Anerkendende kommunikation
    ICDP
    Dagplejeuddannelsen modul 2 – 2016
    Neuropædagogik
    Børns motorik, sansning og bevægelse
    Børns kompetenceudvikling
    Arbejdet med børnemiljø
    Dagplejeuddannelsen modul 3- 2018
    Kollegial supervision Konflikthåndtering i pædagogisk arbejde
    Arbejdet med børn i udsatte positioner
    Innovation – idéudvikling.