Hverdagen i Galaksen
Morgenmodtagelse
Der er fælles åben og luk med Hårslev. Møder børnene fra Galaksen før kl 7, skal de afleveres i børnehuset Hårslev. Kl 7 bliver børnene hentet af en medarbejder fra Galaksen og de går sammen ind på Galaksestuen.
Her vil der være fokus på tryghed og god stemning, så børnene får en god start på dagen.
Samling
Det er her vi mødes første gang på dagen, vi siger godmorgen og børnene får mulighed for at fortælle noget hjemmefra. Dagen bliver gennemgået, og der synges faste sange. Samlingen har den samme struktur hverdag, så den er genkendelig for børnene.
Leg og aktiviteter
Der lægges stor vægt på at skabe ro og tid til fordybelse både inde og ude. Der er fokus på legen som styrker børnenes sociale relationer og kreativitet. Planlagte aktiviteter som musik, historiefortælling, kreative projekter eller udflugter kan også indgå. Vi er på legepladsen hverdag.
Måltider
Fælles måltider, formiddagsmad kl 9.30. frokost kl. 11.30 Eftermiddagsmad kl 14. Børnene har deres egne madpakker og drikkedunke med.
Pauser og fordybelse
Der gives plads til pauser, hvor børnene kan trække sig tilbage, hvis de har behov for ro. Der vil være rum til pauser for alle børn. Læsehjørner og rolige lege ved bordet, er ofte en del af pauserne.
Afslutning af dagen
Dagen afrundes med roligere aktiviteter som læsning og leg inden børnene bliver hentet af forældre eller kører hjem med Taxa.
Ca. kl 15.15 skal de børn, der ikke skal med taxa ind i børnehuset Hårslev, her bliver de hentet af deres forældre.
Pædagogik i Galaksen
Individuelle handleplaner
Hvert barn kan have en handleplan, som er udarbejdet i samarbejde med forældre og eventuelt andre fagpersoner. Handleplanen sikrer, at aktiviteter og læring målrettes barnets behov og udvikling.
Struktur og forudsigelighed
En tydelig struktur er central for at skabe en tryg hverdag. Visualisering og gentagelser hjælper børn med at navigere i dagens rutiner.
Tværfagligt samarbejde
Pædagogerne arbejder tæt sammen med psykologer, talepædagoger, fysioterapeuter og ergoterapeuter for at sikre en helhedsorienteret indsats.
Barnets perspektiv
Vi støtter børnenes nysgerrighed og tager udgangspunkt i deres interesser og behov.
Læring gennem leg
Legen ses som central for børns udvikling, læring og sociale kompetencer.
Fællesskab og relationer
Fokus på at skabe et trygt fællesskab, hvor børnene lærer at samarbejde, dele og udvise empati.
Dannelse
Der arbejdes med at udvikle børnenes evne til at træffe valg, tage ansvar og blive selvstændige individer.
Forældreinddragelse
Forældresamarbejde vægtes højt, med fokus på dialog og gensidig respekt. Der skrives kontaktbøger hver dag via Aula.